2011.10.16 22:36
LDN indtages oralt, og i Danmark er den billigste (og bedste?) løsning at lave sin egen LDN-opløsning, som herefter doseres ved hjælp af engangssprøjter.
Det officielle Danmark vil gerne have os til at bruge apotekere, men disse er desværre endnu ikke kommet ud af deres monopoltankegang. Du vil kunne få lavet en LDN-opløsning på et apotek, men prisen er sådan cirka 3 gange så høj, som hvis du laver din egen. Du vil sandsynligvis også kunne få LDN-tabletter produceret på et af de få produktionsapoteker i Danmark, men efter sigende kun med et naltrexonindhold på 4,5mg, og det er absolut ikke en dosis der bekommer alle.
Det er heldigvis nemt at lave sin egen LDN-opløsning. Du skal blot bruge følgende:
Du gør følgende:
Du er nu den lykkelige ejer af 50ml LDN-opløsning i forholdet 1:1, d.v.s. at 1ml destilleret vand indeholder 1mg naltrexon.
Når du skal anvende din opløsning vil du se, at den ikke er homogen, men at der ligger en masse "grums" i bunden af glasset. Du skal derfor forsigtigt dreje glasset frem og tilbage (brug tommel- og pegefinger til at holde på låget og dreje glasset skiftevis til højre og venstre på en plan flade) for at få "grumset" til at blande sig med vandet. Det tager ikke mange sekunder og du kan tydeligt se når opløsningen er homogen: Den bliver "mælkeagtig", eller måske nærmere som en Ouzo der er hældt vand i.
Du kan nu opmåle den ønskede mængde ved hjælp af en engangssprøjte med rumindhold på 5-10ml. Tøm engangssprøjten ud i et glas, hvorefter det kan indtages - evt. tilsat lidt ekstra vand. Smagen er bitter, men skylles nemt væk med et glas vand eller to.
Opløsningen holder sig fint i køleskab, og er for de flestes vedkommende brugt inden for ca. 14 dage. Ved en dosering på 3mg er der til 16 dage, og ved 4,5mg er der til 11 dage. Det er altså ikke noget man skal bruge oceaner af tid på.
Med de nugældende priser (2011) koster ovenstående ca. 1 Dkr. pr. ml. LDN-opløsning. De fleste vil altså have en udgift på mellem 3 og 5 Dkr. pr. døgn til denne behandling. Udgiften indbefatter engangssprøjter, hvorfor de fleste skulle have økonomisk mulighed for at anvende denne behandling.